Villavej 4, Grædstrup 8740 Brædstrup

Disse betingelser og vilkår omfatter sessioner, retræter og forløb, som afholdes hos Kaare Holl.
Vores betingelser, vilkår og skriftlig kommunikation er på dansk. Hvis du har spørgsmål eller ønsker noget uddybet, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktinfo.

Henvendelse:
Kåre Holl / Kaareholl.dk
Villavej 4, Grædstrup
8740 Brædstrup
CVR: 24 98 77 60
Telefon 2279 6062
E-mail: info@kaareholl.dk
Kontorets åbningstid er:
Mandag-fredag kl. 9-13.
Der er lukket i weekender samt på helligdage.


Aldersbegrænsning:
Du skal være fyldt 18 år for selv at deltage i retræte hos Kaare Holl.
Er du under 18 år, er du velkommen ifølge med forældre eller værge
Ved terapeutiske sessioner før du er fyldt 18, kræves der samtykke fra værge eller forældre.

Ved booking og betaling af terapi/coaching og naturterapi:
Korte sessioner a’ 55 minutter betales efter endt session. Enten med bankoverførsel, mobilepay eller kontant.
Længere sessioner fra 3 timer og op, betales up front og senest samme morgen som sessionen er booket til. Ved kontant betaling skal dette meddeles Kaare Holl på info@kaareholl.dk minimum 2 timer før sessionen.

Ved afmelding af terapi/coaching og naturterapi:
Afmelding af sessioner kan ske indtil 24 timer før sessionens start. Ved senere afmelding opkræves det fulde honorar. Afmelding sker til info@kaareholl.dk

Ved køb af retræte/kursus:
Køb af retræter og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2).
Ved registrering til en retræte vil du blive opkrævet et ikke refunderbart tilmeldingsgebyr på 1000 kr. Det resterende beløb hæves på din konto indenfor en måned før retræten.

Ved afbud til retræte/kursus:
Alle afbud skal meddeles pr. mail og skal bekræftes af os pr. mail for at have frigørende virkning. Ved afmelding op til 60 dage før retrætens start, opkræves 50% af retrætegebyret. Ved senere afmelding opkræves det fulde beløb.

Afbrydes et påbegyndt retræte  af dig, er der ingen økonomisk  refusion.
Indbetalte deltagerbeløb kan ikke overdrages til andre.

Ved aflysning af retræte/kursus fra vores side:
I tilfælde af, at vi er nødsaget til at aflyse en begivenhed efter pengene er trukket, vil det fulde beløb blive refunderet inklusiv tilmeldingsgebyret.

Forbehold ved retræter/kursus:
Der tages forbehold for ændringer i forløbet som følge af force majeure, evt. pandemi restriktioner eller sygdom blandt facilitatorer og terapeuter.
Vi tager forbehold for, at lokation kan ændres, hvis vi skønner det er nødvendigt.
Der tages forbehold for aflysning grundet utilstrækkelig tilslutning.

Forsikring

I tilfælde af uheld under deltagelse i vores aktiviteter, skal du være dækket af din egen hel- eller fritidsulykkesforsikring. 

Ansvar, brug af fotos, alkohol- og rusmiddelpolitik samt regler for adfærd mv.
Al deltagelse i forløbet sker under eget ansvar, og deltagerne vil forud for forløbets aktiviteter samt undervejs af facilitatorer, terapeuter og deres team blive instrueret i sikkerhedsmæssige forhold og vejledning, som deltagerne bedes iagttage og overholde. Al offentlig brug og distribution af fotos, video mv. af alle personer, der deltager i forløbet, kræver samtykke af de involverede personer. Al optagelse af fotos, video mv. fra evt. private lokaliteter der anvendes under forløbet, kræver samtykke af ejeren.

Det er ikke tilladt at medbringe alkohol eller indtage narkotiske rusmidler under forløbet, og der henvises generelt til at opretholde en almindelig ansvarlig adfærd og god tone. Krænkende og grov uansvarlig adfærd medfører øjeblikkelig bortvisning på egen regning.