Villavej 4, Grædstrup 8740 Brædstrup

Om Kaare Holl

Mit arbejde udspringer af en livslang nysgerrighed på mennesker, naturen og den indre udviklingsvej. Min baggrund spænder fra håndværk og ledelse til psykoterapi og naturterapi – en rejse, der har formet min tilgang til arbejdet med mennesker.

Jeg er oprindeligt uddannet klejnsmed og har drevet egen virksomhed inden for bygge, anlæg og industri i ti år. Samtidig har jeg erfaring fra Forsvaret, hvor jeg var tilknyttet Hærens Patruljekompagni Danske Division. Senere videreuddannede jeg mig inden for projektledelse og certificerede mig i PRINCE II.

 

Jeg har gennem 6 år arbejdet med domsanbragte voksne med nedsat fysisk og psykisk funktion, hvilket har skærpet min forståelse for menneskers forskelligartede livsvilkår og behov. Samtidig har jeg gennem årene fordybet mig i massage, coaching og psykoterapi – med en særlig passion for naturens rolle i selvudvikling og heling.

Jeg er registreret naturterapeut og psykoterapeut med en overbygning i naturterapi samt en uddannelse som spirituel psykoterapeut.
Derudover har jeg undervist i naturterapi og naturbaseret psykoterapi hos Human Education Group i Aarhus.

Som Sanse- og Naturbadsinstruktør har jeg undervist i stressregulering gennem sanselige og mindfulde oplevelser i naturen. Dette arbejde bygger på naturens evne til at understøtte ro, nærvær og regenerering gennem aktivering af sanserne. Gennem langsomme bevægelser, åndedræt og bevidst opmærksomhed i naturen skabes en dybere forbindelse til kroppen og omgivelserne, hvilket understøtter både fysisk og mental balance.

Mit arbejde hviler på en eklektisk tilgang, hvor jeg trækker på elementer fra eksistentialismen, Carl Rogers’ humanistiske psykologi og en historisk forankret, sokratisk metode. Jeg arbejder med mennesker, der ønsker at skabe dybere kontakt til sig selv, finde retning i livet og udfolde deres fulde potentiale – hvad enten det er gennem individuel terapi, gruppeforløb eller retreats.

Mit mål er at skabe et rum, hvor du kan opleve nærvær, ærlighed og autenticitet – og derigennem opdage nye sider af dig selv.
(Billedet skiftes med intro billedet af mig fra natur-terapi.dk